Runmarö Uppeby 612

Allerede rejsen hertil markerer overgangen til noget andet. På en ø, hvor båden forbinder hverdagen med fastlandet, og flakmopeden er en naturlig måde at komme frem på, råder en ro og en rytme, som er blevet stadig sjældnere. Her venter en bolig for den, der bevidst søger afskildring, natur og en friere måde at leve på – uden at gå på kompromis med arkitektur og kvalitet.

På den egen søgrund ligger huset uforstyrret med vandet konstant til stede og den private bro som en naturlig forlængelse af ejendommen. Her kan dagen begynde med en morgendukert, båden ligge og vente ved broen, og aftenene afsluttes ved vandkanten. Nærheden til havet er ikke blot en udsigt eller en smuk kulisse – den er en del af livet her.

Huset er tegnet med en tydelig respekt for stedet, hvor bygning og omgivende natur får samspille. Den samtidige træarkitektur har en selvfølgelig forankring i skærgården, samtidig med at husets distinkte volumener og karakterfulde tage giver et udtryk, der føles helt eget. Materialevalgene er ærlige og diskrete, men helheden er desto mere udtryksfuld. Arkitekturen søger ikke opmærksomhed for sin egen skyld, men lader proportioner, materialer og mødet med landskabet skabe kvaliteten.

Her udviskes også grænsen mellem hus og natur. Søgrunden bliver en forlængelse af boligen, og den egen bro nærmest et rum mere – til badning, bådliv, stille morgener og lange sommeraftener helt tæt på vandoverfladen. Nede ved strandlinjen venter desuden et separat gæstehus med badstue, et privat sted for gæster og afslapning med umiddelbar nærhed til vandet. Sammen med den uforstyrrede beliggenhed skabes en privat sfære, som er svær at finde, og endnu sværere at genskabe.

At bo på en ø uden bilfærge er et bevidst valg – og for den rigtige køber er det selve pointen. Her er båden ikke en fritidsaktivitet, men en del af livet. Flakmopeden bliver transportmidlet på øen, broen et naturligt mødested, og afstanden til fastlandet noget, der snarere skaber frihed end begrænsning. Det er en bolig for den, der værdsætter privatliv frem for bekvemmelighed i konventionel forstand, natur frem for byens puls og oplevelser frem for det forudsigelige.

Søgrunde med egen bro er efterspurgte. Arkitektonisk gennemarbejdede hjem er sjældne. Når de to mødes på en ø med denne særprægede livsstil, opstår noget betydeligt sjældnere.

Et skærgårdshjem for den, der ikke søger det, alle andre allerede har.

Sælgeren fortæller.

Jeg husker sommeren 2022, da jeg kom gående ad vejen mod søen og det lille hus. Jeg blev forelsket med det samme. Fyrretræerne, klipperne, roen, jordbærrene. Den sæson var vi der fra juni til november.

Der var ingen bruser, så der blev badet mange gange i søen. Ingen vaskemaskine heller, så alt tøjvask måtte jeg tage med ind til byen. Huset var ikke isoleret til vinter. Ret hurtigt begyndte jeg at undersøge muligheden for sammen med Jordens arkitekter at skabe noget nyt på stedet. Jeg har altid elsket deres sted, Osprey Farm, deres dyrkning og deres fokus på bæredygtighed.

Selve planlægningen blev en del af eventyret – at sejle ud med færgen, gå derud en våd vinterdag og undersøge stedet, tale om forskellige materialer og om, hvilken følelse det nye hus skulle formidle.

Det var en vidunderlig og spændende proces, og virkelig en udfordring at bygge på en ø!

Det gamle hus blev revet ned. Væggene og husdelene blev transporteret med færge og helikopter. De massive, lyse trævægge, de store vinduer, der åbner sig mod naturen, den hyggelige vindueskrog i stuen, pejsen, tagene med grønt, terrasserne rundt om huset og de dejlige lofthøjder indendørs.

Og pludselig var der et toilet, en bruser og gulvvarme. Køjesenge til gæster og børn, det store åbne køkken til hyggelige stunder med venner, murstenene under fødderne i entreen, bøgerne på hylderne i biblioteket og den smukke udsigt i alle retninger.

Da huset stod færdigt i juni 2025, sad vi der – vi, der havde bygget og planlagt – og følte os stolte over den så unikke, trygge og varme følelse, vi havde skabt.