Bredsjö Herrgårdar

Et helt nyt koncept sælges hermed på Bredsjö Herrgårdar. Sveriges eneste herregård i andelsboligform. Tanken er, at så mange som muligt kan udnytte denne unikke boligform. Mulighed for 100 % finansiering! Bo i en fortryllende Bergslagsmiljø med en eventyrlig natur, der omgiver herregårdene med en mindst sagt interessant historie. Køb herregårdsbygningen eller en del af herregårdene og nyd i sand herregårdsånd til en brøkdel af, hvad en herregård koster. Ud over den interessante prislap slipper du for driften og vedligeholdelsen af en hel herregård, hvilket tenderer til at løbe op. Priserne svinger mellem 250 000 til 1 800 000. Størrelserne er 35 kvm op til 250 kvm. Tag chancen for at købe det bedste af Bergslagen med fantastiske både bade- og fiskemuligheder. Både svampe og smukke vandrestier findes rundt om hjørnet. Kontakt Lejon for mere info!

En Bergslagshistorie

Velkommen til Bredsjö Herrgårdar!

Fra 1400-tallet til 1860

Ja, I er kommet til et gammelt og traditionsrigt egn, historien om Bredsjö begynder allerede i 1400-tallet. Her fandtes dengang den ene og anden nybygger og nogle svedjebrugere, men på den tid var det smukke Bergslagen mest ukendt urskov.

I begyndelsen af 1600-tallet kom så finnerne indvandrende fra Savolax i det nordlige Finland. De drev svedjebrug i begyndelsen, men hytternes og minerernes udvikling gjorde det svært at fortsætte. Skoven blev en mangelvare, og i 1640 blev svedjebruget forbudt. Det siges, at den, der først begyndte med jernhåndtering i Bredsjö, var en finsk kvinde ved navn Slapran. Hun drev med hammarsmedning. Jernet blev taget fra omkringliggende småhytter. En af hendes brødre skal have været den, der byggede den første hytte i byen.

I 1676 fik H. J. Hildebrand privilegiebrev samt 3 års skattefrihed for anlægget, der var vokset frem, da blev også den første masovn bygget. Disponenternes og brukspatronernes tid tog til.

Jernhåndtering var en eftertragtet virksomhed, som kapitalstærke slægter investerede penge i. Særligt eftertragtede var værker, der i deres eje havde malm, skov og vand, samt at der var god adgang til dygtige arbejdere. Bredsjö havde alt dette. Oftest var ejerne af værkerne kun økonomiske interessenter, som til driften havde dygtige arbejdere og funktionærer. Selve arbejdede de i Kungliga Huvudstaden, så værkenes smukke herregårde var mere patronernes sommerresidens.

I 1740 gik værket over til Detlof Heike (den tredje), som også ejede flere værker. Heike var belæst og havde studeret matematik, retsvidenskab, bergsvæsen, mineralogi og kemi, han arbejdede i Bergskollegiet og var også valgt ind i Videnskabsakademiet. I 1752 anmodede han om "at blifva hugnad med adelig sköld". Dette blev bevilget, og han blev Detlof Heikenskiöld. Han var meget rig, og ved sin død efterlod han sig en arv på 1 381 139 daler kopparmynt, hvilket i dag ville have en værdi på ca. 127 479 130 svenske kroner. Værket forblev i slægtens eje til midten af 1850-tallet, da et aktieselskab blev dannet.

I forbindelse med, at aktieselskabet blev dannet, gik værket over til justitsråd Knut Olivecronas eje, farfar til professor Herbert Olivecrona. Olivecronas arbejde var positivt for både værket og byen, noget som ikke mindst kom arbejderne og deres familier til gode. Desværre forsvandt en forvalter en stor sum penge, og i slutningen af 1800-tallet måtte Olivecrona sælge værket.

Epoken Lars Larsson 1860 - 1909

Så kommer vi frem til maj måned 1860. En ung mand, søn af en bjergmand, var begyndt sin vandring en tidlig morgen i Nordmarkshyttan uden for Filipstad. Da solen begyndte at synke i vest, var han fremme i Hjulsjö, og sulten som han var, gik han ind i handelsboden for at købe noget at spise. Købmanden Åkergren blev meget tiltalt af den unge värmlænding, og inden aftenen var omme, havde Lars Larsson, født i april 1842, fået ansættelse som butiksassistent. Lars viste tidligt beviser på forretningssans og flid, hvilket i fremtiden skulle føre til store succeser.

Naboen til handelsboden lå Nämndemansgården. Der fandtes 14 børn, hvoraf et var den søde og rare Erika, født 1836. Hun begyndte nu ofte at gøre sig ærinder til handelsboden. Hvad hun så hos Larsson er svært at forstå, thi smuk var han ikke, men han vidste jo, hvad han ville, og snart var de unge to både forlovede og gift. Som nygifte levede de meget nøjsomt, i en forfalden gammel hytte, og ejede kun det mest nødvendige. Men Larsson vidste jo som sagt, hvad han ville, og snart havde han fået ansættelse som inspektør i Lesjöfors.

Som 30-årig var Larsson moden til at starte noget eget, og da havde han også købt Stora Gården i Hjulsjö, hvortil familien flyttede. Larsson var frygtløs og driftig, og egnen blomstrede. Uden både teknisk og boglig dannelse udrettede han dog meget. Han sørgede bl.a. for, at en kraftledning blev installeret til minerne, landets første magnetiske malmseparator blev taget i brug, Sveriges første taubane, som var 7 km lang, til fragt af jernmalm blev bygget samt hestebaner til malmtransporter. Pengene strømmede ind, og han var ikke sen til at investere i forbedringer.

I 1892, året Lars Larsson fyldte 50, købte han Bredsjö Bruk, dannede aktieselskab, og familien flyttede fra Hjulsjö til Herregården i Bredsjö. Hytten blev ombygget, der blev gravet en 3,5 km lang kanal fra en skovsø nord for byen, og i enden af kanalen fandtes en turbine, der drev et linspil til hytten. Senere blev et kraftværk bygget ved Stora Bredsjöns sydøstlige bred, han anlagde et anlægningsværk og Sveriges første briketværk. Larsson holdt alle tråde i sin hånd og fulgte sin store virksomhed i mindste detalje. Værket beskæftigede i begyndelsen af 1900-tallet godt 400 personer, og der blev produceret 15 000 ton rujern om året. Malmen kom udelukkende fra egne miner.

Larsson havde også, ved siden af sit arbejde med værket, blevet en betydningsfuld person. Han var landstingsmand, sad i bankbestyrelsen, brandtrygselskab og hypotekforening. Eftersom gæstfriheden hos Larssons var stor, rakte Herregården snart ikke til. I 1902, samme år som Larsson fyldte 60, stod den nye Herregård færdig. Den var bygget i norsk stil og havde både madhejs og vandskytoiletter. Det nye hjem blev ofte gæstet af landshøvding og biskop, brukspatroner fra omkringliggende værker, professorer fra Tekniska Högskolan samt kammerater fra rigsdagen, for Larsson havde på det tidspunkt også blevet rigsdagsmand. Ved store helligdage og festdage samledes hele slægten i Bredsjö.

I forbindelse med 60-årsdagen donerede Larsson 20 000 kr til Arbetarnas Sjukkassa, som var blevet oprettet tidligere med en grundkapital på 10 000 kr. Han opførte en smuk og velbygget fattiggård, som blev skænket til Hjulsjö socken, og ved Erika Larssons 70-årsdag blev der gjort en donation til et børnehjem. Patron Larsson nød stor agtelse og respekt i egnen.